Hvad er Massay?

Brugsvilkår

Brugsvilkår

Massay.dk er en webservice drevet af Eberhard IVS, CVR: 35860002, Søndergade 1A 3 TV. 8000 Aarhus C (herefter kaldet "Massay").

1. Brugerprofil

Platformen er åben for alle besøgende, såvel gæster som registrerede brugere. Adgangen til at benytte ydelser fra Massay, kræver en registreret bruger af hjemmesiden.

Et medlem som opretter en annonce for massage kaldes herefter “massør”. Et medlem som benytter sig af en annonce kaldes herefter “kunde”.

Kun godkendte brugere kan oprette annoncer for massage. Ønsker du at blive registreret som massør på Massay, bedes du kontakte os her. Særlige krav til professionelt massageudstyr kan blive krævet før godkendelse.  Når du opretter dig som massør accepterer du, at du ikke udfører nogen former for seksuelle ydelser (inkl. tantra). Som kunde accepterer du ligeledes at det er forbudt at efterspørge denne form for ydelse. Dette forbeholder sig både gennem samtale på platformen, samt under selve behandlingen. Overholdes disse regler ikke, forbeholder vi os retten til at slette din profil.

2. Ydelser

Massay fungere som formidlingsplatform mellem kunde og massør. Massay forbeholder sig retten til at redigere eller slette opslag. Massay står ligeledes ikke til ansvar for brud på ophavsret ved brug af tekster og billeder. 

3. Fjernelse af bruger

Massay har ret til at fjerne eventuelle brugere fra platformen og opsige deres ret til brug af tjenesten uden nogen specifik grund og uden at være ansvarlig for kompensation. 

4. Afbestilling

En eventuel afbestilling skal foregå senest 24 timer før aftalt tid. Ved udeblivelse eller for sen afbestilling, kan massøren kræve fuld kompensation. Alle afbestillinger skal foregå direkte igennem massørens profil på Massay. 

5. Markedsføring

Enhver form for reklame til en tredjeparts hjemmeside, direkte eller skjult, er ikke tilladt på Massay. Massay forbeholder sig ret til at slette indhold på hjemmesiden, hvis dette ikke overholdes. 

6. Brugerens særlige forpligtelser

Brugeren står til ansvar for at, alt oplyst data er korrekt og at brugeren ikke vil gøre brug af Massays platform til andet end formidling og bestilling af massage. Massay forbeholder sig retten til at analysere brugeres korrespondancer ved mistanke om misbrug af platformen.   


7. Ændring af brugsvilkår

Massay forbeholder sig retten til at ændre disse brugsvilkår. Den nyeste udgave af Massay's brugsvilkår vil kunne findes her.